Oprettet Af:
Henrik Pedersen
Date:
16. januar 2027
Samler ind til:
Støt klimakampen

Det jeg ønsker mig allermest er så stort, at ingen kan give det alene. Det er også så stort, at man er nødt til at spørge nogle meget kloge mennesker, om de kan hjælpe med at give gaven - vel vidende, at det er kun en lille del af gaven, man bliver i stand til at give. Jeg ønsker mig allermest- for at sige det på en meget konkret måde- bare at rydde lidt op efter mig selv og mit liv på denne vidunderlige jordklode. Jeg ønsker mig at gøre noget ved de klimaforandringer, som vil blive efterladt til mine børn og deres generation som en arv, de ikke har ønsket sig.

Jeg vil gerne have hjælp til at støtte det arbejde Mellemfolkeligt Samvirke laver for at presse forsikringsselskaber og banker til at droppe investeringer i olie og gas; og arbejdet med at presse den danske regering til at nedbringe vores CO2-udledninger i et hurtigere tempo.

Verden er uretfærdig. Da jeg var 17 år gik jeg på posthuset med mit første girokort til en afrikaindsamling. Siden da har jeg været på det hold, der kæmper imod. Jeg har været medlem af Mellemfolkeligt Samvirke i flere årtier og har stor tillid til det arbejde, der bliver lavet.

Giv bidrag
500 kr.
10%

Henrik Pedersen gav 500 kr.

Seneste aktivitet

  • Henrik Pedersen Henrik Pedersen gav 500 kr.